Dating: Store bøffer og lækre sild hitter hos de danske singler

Skal man overveje, hvilken mad man bestiller, og skal den nydes med et godt glas vin eller ej?
Spørgsmålene kan være mange, når man skal på den første date, men i en ny undersøgelse, lavet for datingsitet Match.com, siger mere end halvdelen (62 %) af danske singler, at de ikke tænker over maden, men bestiller lige den ret, de
har lyst til. Omkring hver femte (19 %) vil dog gerne gøre et godt indtryk ved at bestille en sund ret. Det er mænd, som helst vil vise at de spiser sundt (23 %) sammenlignet med kvinder (14 %). Mindre vigtigt er det, om maden kan være svær at spise, er fed eller gør en oppustet. Blandt favoritretterne ligger en stor bøf med lækkert tilbehør nummer et hos mændene og dagens friske fisk
nummer et hos kvinderne. Over halvdelen af de kvindelige og mandlige singler (56 %) er enige om, at man gerne må nyde middagen med et godt glas vin. Størstedelen synes, det er i orden at drikke alkohol på den første date – 65 procent fordi de skal hygge sig, og 10 procent fordi de skal berolige nerverne.
”Inden for de sidste 10 år er danskerne blevet mere afslappede, når det kommer til dating. Dating må gerne handle om at have det sjovt og møde nye mennesker. Derfor er de danske singler også mere afslappedemed, hvad de bestiller, når de er på restaurant. Daten må gerne være hyggelig, og her bidrager en god bøf og rødvin til stemningen”, forklarer Leyla Öfwerström, PR-ansvarlig for Match.com i Norden.

 

 

Favoritretter blandt danske single mænd:
En stor lækker bøf med tilbehør 46 %
Dagens fisk 11 %
En salat 4 %

 

Favoritretter blandt danske single kvinder:
Dagens fisk 28 %
En stor lækker bøf med tilbehør 24 %
En salat 12 %

Følg os

Contact us



Please leave this field empty.


Allowed file types: jpg, png, pdf - not larger than 5MB